Søvnapnø

Søvn er vigtigt for alle mennesker, og får vi ikke nok søvn i lange perioder ad gangen, forværres vores funktionsevne markant. Desværre kender mange til problematikkerne ved manglende søvn, og for nogle er søvnproblemer et decideret problem, der hyppigt finder sted eller vender tilbage med jævne mellemrum. Der kan være mange årsager til, at man sover dårligt eller slet ikke sover overhovedet. En af de ting, der påvirker søvnen for mange, er søvnapnø, som er et problem, der rammer en stor del af befolkningen.

Hvad er søvnapnø?

Søvnapnø er en tilstand, hvor luftvejene lukkes til under søvnen. Apnø betyder vejrtrækningspauser, og disse skyldes problemer med styring af vejrtrækningen, mens man sover. Dette sker, fordi luftvejene falder sammen under søvn, og hvor det er nødvendigt at vågne op for at få vejrtrækningen normal igen. Når man falder i søvn, vil alle kroppens muskler typisk slappe af, og det gælder også musklerne i svælget. Idet svælget bliver mindre, når man ligger ned, kan der hos mennesker med søvnapnø opstå en tilstand, hvor der ikke kommer nok luft igennem svælget eller endda ingen luft overhovedet.

Søvnapnø kan derfor sammenlignes med deciderede kvælningsanfald under søvn. Disse ubehageligheder løses ved en opvågning, men som den enkelte person ikke altid selv er bevidst om. Der er således tale om, at kroppen for en stund vågner for at lade luft komme igennem svælget. Dette sker på grund af den alarmtilstand, der opstår i kroppen i tilfælde af søvnapnø. Kommer der ikke nok luft til lungerne, får hjernen heller ikke nok ilt, og der opstår altså en form for alarmtilstand, der går fra hjertet til hjernen, hvilket vækker kroppens muskler og åbner svælget tilstrækkeligt, så der igen kan komme luft igennem.

Typiske symptomer på søvnapnø

De hyppigste symptomer på søvnapnø er snorken og problemer med vejrtrækningen om natten. Dertil kommer også hyppig opvågning om natten og en fornemmelse af aldrig at være helt udhvilet. Dette fører til andre symptomer i form af træthed og endda søvnanfald i dagtimerne, hvor man kan have tendens til at falde i søvn under hverdagens aktiviteter. Dette kan føre til pinlige situationer, hvor man ender med at falde i søvn på steder, hvor man ikke burde – det kan for eksempel være til møder, under forestillinger eller ved besøg hos venner. Den manglende søvn kan også føre til koncentrationsbesvær og problemer med at huske. Dette kan slide på de sociale relationer, hvis man får svært ved at føre samtaler og koncentrere sig om samtaleemnerne, når man sidder til selskab sammen med andre.

Dertil vil der udover snorken og vejrtrækningsproblemer typisk optræde en række andre symptomer under søvn, der også er med til at forværre søvnkvaliteten markant. Mange med søvnapnø vil opleve, at de sveder meget om natten, og at de bliver nødt til at lade vandet op til flere gange i løbet af natten. Mange vil sove uroligt gennem natten, hvilket igen kan føre til manglende energi og slemme hovedpiner ved opvågning. Du kan herved teste dig selv ved at holde øje med disse symptomer for at sikre dig, at du ikke lider af søvnapnø.

Hvilke konsekvenser har søvnapnø?

Søvnapnø er mere almindeligt, end man tror, og omkring en femtedel af befolkningen rammes af netop søvnapnø, hvilket gør det til en lidelse af høj hyppighed. Både kvinder og mænd kan lide af søvnapnø, og tilstanden ses også hos børn i alle aldre. Dog vil sandsynligheden for søvnapnø stige med alderen, og derfor vil ældre mennesker have større sandsynlighed for at udvikle lidelsen.

Lider man af søvnapnø, vil man typisk opleve meget værre søvnkvalitet end personer, der ikke lider af søvnapnø. Idet kroppen skal arbejde hårdt for at trække vejret igennem natten, så er resultatet, at man aldrig får den nødvendige hvile natten over, hvilket ellers nærmest er påkrævet for at fungere optimalt i dagligdagen. Søvnapnø vil derfor ofte føre til meget dagtræthed, der gør det svært at opretholde en velfungerende hverdag.

Med søvnapnø følger typisk også forværrede grader af snorken, hvilket også kan gøre nætterne svære for ens partner og familiemedlemmer. Snorken påvirker også søvnen for andre i husstanden, og dette kan slide på relationerne og gøre de andre i huset mere irritable og negative. Søvnapnø påvirker derfor ikke kun den enkelte, der kæmper med lidelsen, men kan i mange tilfælde også forværre tilværelsen for dem rundt om personen.

Manglen på søvn kan også øge risikoen for en række andre ting. For personen, der lider af søvnapnø, bliver det sværere at navigere sikkert rundt i trafikken, idet den manglende søvn øger risikoen for at være uopmærksom i hverdagen. Dertil kan søvnapnø også medføre alvorlige følgesygdomme såsom forhøjet blodtryk, mentale sygdomme og risiko for slagtilfælde.

Søvnapnø kan ofte blive forværret af at indtage alkohol og medicin, der skal virke afslappende eller beroligende. Lider man af søvnapnø, bør man derfor forsøge at undgå indtagelsen af disse midler så vidt som muligt.

Hvordan bliver man undersøgt for søvnapnø?

Har man en mistanke om, at man måske lider af søvnapnø, bør man i første omgang opsøge sin egen læge, der vil stille spørgsmål til ens søvnmønstre og symptomer. Lægen vil som fagkyndig afgive sin vurdering, og deler lægen samme mistanke om søvnapnø, vil den ramte ofte blive henvist af lægen til et såkaldt søvnlaboratorium, hvor der vil blive foretaget yderligere undersøgelser. Disse undersøgelser vil blive foretaget under søvn, hvilket betyder, at patienten ofte vil blive indlagt på en afdeling, hvor undersøgelserne kan blive foretaget. Alternativt kan undersøgelserne blive udført hjemme hos den enkelte patient ved hjælp af ambulant låneudstyr. Undersøgelserne går ud på at måle søvn, vejrtrækning og hjerterytme i løbet af natten.

Ofte vil der blive foretaget en såkaldt CRM-undersøgelse, der blandt andet har til formål at måle luftskifte gennem luftvejene, vejrtrækningsbevægelser og iltmætning i blodet. Igennem denne undersøgelse vil lægen have mulighed for at få et indblik i antallet af apnøer, og hvor lang en tidsperiode den enkelte apnø strækker sig over. Målet er at klarlægge, hvor alvorlig tilstanden er, og hvor plaget den enkelte i virkeligheden er af søvnapnøerne. Igennem undersøgelsen vil det også være muligt at klarlægge, om søvnapnøerne mest forekommer, når man ligger i specifikke positioner, såsom når man ligger på ryggen eller på siden.

Der vil også blive foretaget vurderinger af mulige årsager til søvnapnøtilstanden. Dette gør lægen ved at foretage blodprøver og en grundig undersøgelse, der også har til formål at afklare, om andre sygdomme kan være årsag til tilstanden.

Hvilke behandlinger findes for søvnapnø?

Søvnapnø kan være en uudholdelig lidelse, der i mange tilfælde forværrer livskvaliteten markant for både den ramte og for den ramtes nærmeste relationer. Dog findes der en række behandlingsmuligheder, der i mange tilfælde kan gøre tilstanden lettere at leve med.

Har du en mistanke om, at du lider af søvnapnø, er det i første omgang en god idé, at du snakker med din læge om en mulig behandlingsmetode. Dine nærmeste, der har mulighed for at overvåge din søvn, kan hjælpe dig med at klarlægge eventuelle mønstre i dine søvnapnøer, og ved hjælp af dine nærmeste beretninger vil du således allerede have foretaget en slags test af dig selv, inden du opsøger lægen. Dine oplevelser vil således sammen med de ambulante undersøgelser hjælpe lægen med at afgøre, hvilken behandling der vil passe bedst til dig og dine symptomer.

Der findes i øjeblikket ingen medicinsk behandling, og tilstanden kan således ikke afhjælpes med piller. Lider man af almindelig snorken, hvortil man ikke har stærke symptomer på søvnapnø, vil man typisk ikke blive behandlet yderligere. Plages man af en mild snorken og kun svage symptomer på søvnapnø, vil en løsning ofte være at foretage et lille kirurgisk indgreb. Dette indgreb har svingende resultater, og ofte vil det ikke afhjælpe problemet i tilstrækkelig grad, hvorfor det kirurgiske indgreb kun anvendes i enkelte tilfælde.

Den mest almindelige behandling for søvnapnø er i dag, hvad der kaldes en CPAP-behandling. Her benyttes et lille apparat, som ved hjælp af en slange og en maske blæser luft ind i luftvejen og holder luftvejen åben. Der er her tale om en ansigtsmaske, der dækker over næsen. Denne maskine sikrer, at vejrtrækningen forbliver normal. Som følge heraf vil problemerne med snorken oftest ophøre, idet vejrtrækningen igen bliver normal. Behandlingen er dog vedvarende, og typisk vil den enkelte have brug for livslang behandling gennem maskinen.

En maskine som denne er den bedste behandling mod søvnapnø, da den stabiliserer vejrtrækningen. Dette vil øge søvnkvaliteten markant og igen gøre ens hverdag mere normal. Den forbedrede søvn vil føre til forhøjet energi om dagen som følge af at vågne frisk og udhvilet. Maskinen vil ofte også have positiv effekt på andre følgegener ved søvnapnø, såsom forhøjet blodtryk og svækket hjertefunktion. Patienter, der udover søvnapnø også lider af overvægt, vil sommetider få nemmere ved at tabe sig, efter at maskebehandlingen er påbegyndt, da det giver dem mere energi og overskud i hverdagen, hvilket gør det lettere at sætte gang i træningen.

CPAP-masken vil således typisk forbedre ens livskvalitet markant, og behandlingen virker med gode resultater i omkring 75 % af tilfældene. Dog oplever en række patienter en smule fortræd af masken i starten, da den kan føre til tørre slimhinder og tårevadede øjne. Dette kræver som oftest kun lidt tilvænning, og undersøgelser viser, at behandlingsformen alt i alt har en overskyggende positiv effekt på kroppen, hvor kroppens stressniveauer, som kan være forhøjede af den besværede vejrtrækning, igen nedsættes markant.