Søvnforstyrrelser
Selvom mange mennesker elsker at sove og slet ikke kan vente til, at de lægger hovedet på puden om aftenen, findes der også mennesker, for hvem det at sove udelukkende forbindes med besvær. Søvnløshed og søvnforstyrrelser er nemlig et almindeligt problem for en stor del af befolkningen, og folk i alle aldre oplever ofte at ligge vågne store dele af natten.
De fleste kender til frustrationen af ikke at kunne falde i søvn, men mens denne frustration for nogle kun optræder fra tid til anden, er denne frustration mere konstant for andre, der fast døjer med dårlig søvn. Hos både børn og voksne kan den udeblivende søvn føre til irritabilitet og også vise sig igennem en række fysiske symptomer såsom smerter og forhøjet blodtryk.
Mange bagvedliggende problemer kan påvirke søvnen
Oplever man konstante søvnproblemer, der resulterer i, at man aldrig bliver helt udhvilet og hele tiden føler sig træt, kan det være værd at undersøge, om der mon er nogle bagvedliggende problemer, der kan være årsag til ens dårlige søvn.
Plages man af dårlig søvn i lange perioder ad gangen, bør man gå til lægen for at undersøge, hvad årsagerne kan være.
Nogle af de mest almindelige årsager til dårlig søvn kan blandt andet være:
Søvnapnø
Søvnapnø er en tilstand, hvor luftvejene lukkes helt eller delvist under søvnen. Dette gør, at personen med søvnapnø må hive efter vejret, imens personen sover, og hvor den dårlige vejrtrækning påvirker iltmængden i blodet. På grund af dette sender kroppen signaler til hjernen om, at den mangler ilt, og dette gør, at der sker en opvågning, som personen selv dog ikke altid bemærker.
Disse regelmæssige opvågninger regulerer vejrtrækningen, men konsekvensen er, at personen, der plages af søvnapnø, aldrig helt føler sig udhvilet på grund af de urolige nætter. Søvnapnø er en ret hyppig lidelse, der rammer omkring en femtedel af befolkningen.
Risikoen for at få søvnapnø øges med alderen, og den bedste behandlingsmulighed er en maske, der sender luft ind i luftvejene og gør det lettere at trække vejret.
Narkolepsi
Narkolepsi er en sjælden sygdom, hvor en person pludselig mærker en stor trang til at sove. Ofte vil den ramte person blot acceptere sygdommen som en naturlig del af livet, fordi trangen til at sove føles som en almindelighed.
Narkolepsi er dog ikke en almindelig træthed, da sygdommen kan gøre, at man pludselig falder i søvn midt under en aktivitet, der ikke er forbundet med at sove.
Den ramte person kan have tendens til at falde i søvn midt under en samtale, en forestilling eller i trafikken, hvilket kan have konsekvenser for både den enkelte og for omgivelserne. Mistanke om narkolepsi bør derfor tages alvorligt og undersøges nøje af ens læge.
Angst
Lider man af angst, kan angsten i mange tilfælde påvirke ens søvn negativt. Søvnbesvær ses hos mange, der lider af angst, idet man kan have svært ved at falde til ro om natten.
For mange bliver angsten også værre, når natten falder på, hvilket sommetider også kan forværre søvnen. Angsten og søvnen påvirker derfor ofte hinanden negativt, og det bliver en ond cirkel. Oplever man søvnproblemer oveni angsten, er det første skridt på vejen at forsøge at arbejde med angsten.
Autisme
Undersøgelser viser, at børn og unge med autisme ofte også oplever søvnvanskeligheder i perioder. Omkring halvdelen af børn med autisme oplever kroniske søvnproblemer, og de vedvarende søvnproblemer kan have negativ påvirkning og livskvaliteten hos disse børn. Også her former autismen og søvnproblemerne en ond cirkel.
Dette kan i mange tilfælde påvirke hele familien, som kan opleve det som en belastning, at barnet ikke får den nødvendige søvn. Der kan være hjælp at hente hos de lægefaglige, der har den nødvendige viden om børn med autisme.
Ifølge dr.dk sover 40 procent af os dårligt. De giver dig 5 gode råd til en bedre søvn i artiklen.