søvnproblemer - kvinde der ikke kan sove

Søvnproblemer og deres konsekvenser

De fleste kender nok til frustrationen, der opstår, når man sent om aftenen bare ikke kan falde i søvn. For nogle er dette et problem, der heldigvis kun opstår en gang imellem, mens andre oplever, at den udeblivende søvn er et mere konstant og tilbagevendende problem.

Uanset om problemet er konstant eller ej, kan den frustration, som følger med manglen på søvn, have stor indflydelse på den enkeltes hverdag.

Hvad skyldes søvnproblemer?

Søvnproblemer kan skyldes mange forskellige ting, og de rammer ofte en stor del af befolkningen i større eller mindre grad. Både børn og voksne rammes af søvnproblemer, og det er derfor en meget almen problematik. Søvnproblemer betyder ikke kun, at man har svært ved at falde i søvn, men de kan også vise sig ved, at man vågner for tidligt, eller at ens nattesøvn afbrydes af, at man vågner flere gange i løbet af natten og derfor har svært ved at sove igennem.

Nogle oplever fra tid til anden forbigående eller kortvarig søvnbesvær igennem et par dage eller uger, mens søvnbesværet for andre er af mere kronisk karakter, hvor den manglende søvn er en realitet, som har stået på igennem måneder eller år.

Søvnproblemer kaldes også insomnia, og de skyldes ofte en kombination af en række forskellige faktorer. Stress kan være en af de hyppigste årsager til søvnproblemer, da en stresset hverdag og et stort pres på skuldrene påvirker hjernens evne til at finde ro. Ens følelsesmæssige tilstand kan også på samme måde have en negativ påvirkning på ens søvnvaner – kæmper man eksempelvis med depression, angst eller negative tanker, ender ens søvn ofte også med at lide på grund af den tyngede situation.

Mange oplever også søvnproblemer, hvis de pludselig skifter søvnmiljø. Overnatter man et andet sted end normalt i forbindelse med eksempelvis arbejdsrejse, ferie eller familiebesøg, kan de nye soveomgivelser slide på søvnen.

Disse problemer ophører normalt, når man igen er i sine vante omgivelser. Dertil kan elementer som nattearbejde, skiftende arbejdstider eller et støjende nabolag også sætte ens søvnrytme ud af kurs.

Hvilke konsekvenser kan manglende søvn have?

Manglende søvn kan have mange negative konsekvenser for den enkeltes helbred. Hvis søvnen udebliver, kan man have tendens til lettere at blive irriteret, og denne irritation i dagligdagen kan gå ud over ens nærmeste og slide på ens personlige relationer.

Ens humør påvirkes negativt, og energien falder ofte markant. Dette fører hos mange til dagtræthed, hvor kræfterne ikke rækker til alle dagens gøremål. Er man stresset i forvejen og derfor ikke opnår den anbefalede mængde søvn, kan manglen på søvn øge ens stressniveau endnu mere.

Mange oplever derfor, at søvnmangel sætter gang i en ond cirkel, hvor de forskellige tilstande påvirker og forværrer hinanden. Det kan virke svært at bryde cirklen, men heldigvis findes der diverse behandlinger og gode råd, der kan afhjælpe ens søvnproblemer.

Hvilke behandlinger kan afhjælpe søvnproblemer?

Mange, der oplever problemer med søvnen, vælger at tage sovepiller for at afhjælpe problemet. Sovemedicin kan sommetider være en velfungerende mulighed, men bryder man sig ikke om tanken om medicin, findes der også andre former for behandling. Mange søvnbehandlinger er ikke-medicinske og tager form af blandt andet lysbehandling og søvnstimulation.

Lysbehandling går ud på, at din søvnrytme reguleres ved hjælp af lys på forskellige tidspunkter, mens søvnstimulation hjælper dig ved at opstille specifikke rammer, såsom at du skal stå op samme tid hver dag og kun ligge i sengen, når du skal sove. Ved at opstille nøjagtige regler som disse, lærer hjernen med tiden, hvornår den skal sove.

Også aktiv, fysisk træning gør din krop mere udmattet, hvilket automatisk vil øge din krops behov for søvn. Fysisk træning kan i mange tilfælde forbedre din søvn og agere som en naturlig form for sovemedicin.

Uanset om du ønsker at forsøge at forbedre din søvnrytme ved hjælp af medicinsk eller ikke-medicinsk behandling, er der mange muligheder for at forbedre dine søvnvaner.

Investér i den rigtige seng eller sovesofa

Selvom der er mange ting, man kan forsøge at gøre for at rette op på sin søvn, er det at have en god seng et væsentligt plus og ofte en uundværlig nødvendighed. Uanset hvor gode søvnvaner man har, kan en dårlig seng ødelægge ens søvnkvalitet.

Det er vigtigt at have en seng med optimal komfort, da en god seng ikke kun hjælper på selve søvnkvaliteten, men også forhindrer nakkesmerter og andre problemer, der kan komme af at sove i en uegnet seng. Ligger man dårligt om natten, kan det skabe øgede og unødvendige grader af irritation, hvilket igen kan påvirke ens dagligdag markant.

En dårlig seng kan endda påvirke en person så meget, at det at gå i seng bliver en sur tjans, der kun gøres, fordi det er nødvendigt for overhovedet at fungere.

Søvn bør være en fryd, og derfor bør det at gå i seng være et glædeligt tidspunkt på aftenen. Er ens seng med til at give én søvnproblemer, er det at købe en ny seng eller sovesofa en mulighed, som i mange tilfælde vil løse store dele af problemet.

Der findes i dag et hav af senge i topkvalitet på markedet, og de koster ikke nødvendigvis kassen. Det er muligt at finde både enkelt- og dobbeltsenge med komforten i fokus, men også rigtig mange sovesofaer har en høj grad af komfort indbygget. En sovesofa er derfor ikke kun et praktisk møbel, men kan i mange tilfælde tilbyde en liggeoverflade, der er god ved kroppen.

Mange har en idé om, at sovesofaer er hårde og ubehagelige at sove i, men sovesofaer kan i mange tilfælde bruges til at sove på til hverdag. Er man dog stadig skeptisk og har svært ved at slippe ens tvivlende tanker om sovesofaen, kan en oplagt mulighed være at investere i en ekstra springmadras. En sådan madras kan give dig ekstra støtte, og det kan være en ideel løsning for dig, der foretrækker at sove på en lidt blødere overflade. 

Oplever du søvnproblemer i det daglige, kan det at undersøge kvaliteten af din seng være et af de første skridt i den rigtige retning mod en varende løsning.

Hovedpuden og din dyne skal også gøre deres job ordentligt

Det er ikke nok, at du har en god seng. Du bør have en lige så god hovedpude og dyne. Uden en god hovedpude får du ikke den rette støtte, og uden en god dyne kan du ikke holde din kropstemperatur på det optimale niveau.

Din hovedpude bør give den optimale støtte til din nakke og hoved. Hvad den optimale støtte er, kan du kun selv svare på, da det handler om dit behov. Ofte kan det dog deles op således, at hvis du sover på siden, skal du bruge en høj pude, sover du ryggen skal du bruge en mellem pude og sover du på maven skal du bruge en lav pude.

Dynen du bruger skal regulere temperaturen, så den holdes så tæt som muligt på samme temperatur hele natten. En god dyne er både isolerende og åndbar. Ofte er det dundyner der er de bedste, men der findes også visse fiberdyner der er rigtig gode, som f.eks en bambusdyne. Du kan læse mere om de bedste dyner i vores dyne test her.